Kør-selv-ferie er blevet en god forretning

Udgivet d. 2. november 2008

På bare tre måneder er prisen på råolie mere end halveret, og benzinpriserne fuldt med ned. Det gør kør-selv-ferie meget billigere viser en beregning Nordea har lavet for Søndagsavisen.

Onsdag kostede en liter 95 oktan blyfri 8,09 kroner. I juli måned i år kunne vi få lov at betale 11,88 kroner for en liter. Det giver store besparelser på de længere ture - fx turen til skisportssteder i Sydeuropa. en kør-selv-skiferie til Val d'Isere i Frankrig er således blevet 800 kr. billligere de seneste tre måneder.

Alene på en tur retur fra København til Aalborg spares der 200 kr. lige nu. Om benzinprisen bliver på det lave niveau er svært at sige.

"I takt med at den amerikanske økonomi er gået i stå, er mange begyndt at spekulere i råvarer herunder i olie. Så det er ikke det sidste prishop, vi har set, og jeg tror, at oliepriserne stille og roligt vil kravle op," siger chefkonsulent hos FDM, Torben Kudsk.

Sidst benzinpriserne var under 10 kroner var i oktober 2007. Søndagsavisen har regnet ud, hvor meget du sparer på bilkørsel i forhold til for bare tre måneder siden.

Så meget sparer du på kør-selv-ferie lige nu i forhold til for tre måneder siden:

Frankrig, Val d'Isere cirka 1.500 kilometer hver vej Spar 800 kr.

Italien, Canazei, cirka 1.280 kilometer hver vej Spar 650 kr.

Østrig, Ischgl: cirka 1260 kilometer hver vej Spar ca. 630 kr.

Billigere kør-selv-storbyferie:

Paris: cirka 1290 kilometer hver vej Spar 1.650 kr.

Milano: 1.450 kilometer hver vej Spar 730kr.

Billigere kør-selv-tur på tværs

København-Aalborg: 415 kilometer hver vejSpar 200 kr.

Billigere kør-selv-tur på langs

Aalborg - Sønderborg: 290 kilometer Spar 150 kr.

(Beregningsgrundlag:15. juli 2008: 1 liter 95 oktan - 11,88 kr.22. okt. 2008: 1 liter 95 oktan - 8,09 kr. Bil med en 50 liters i tank - som kører 15 km. pr. liter)

Kilde: Nordea og Søndagsavisen

Nyhedsbrev

Modtag nyhedsbrevet med gode tilbud, billige restpladser og konkur-rencer på email.

Navn: 
Email: 
Tilføj bogmærke