Lande

Skiferie i Les Menuires

SkiområdetSkihytterWebcamsBureauer
Turistinformation
Tourist Office
BP 22
F-73440 Les Menuires

Tel: +33 (0)4 79 00 73 00
Fax: +33 (0)4 79 00 75 06

[email protected]
www.lesmenuires.com

Skiferie i Les Menuires
I Belleville dalen lige over St. Martin de Belleville, og lige under Europas højest beliggende skisportssted Val Thorens - i Le Trois Vallees området ligger et rigtig hyggeligt familievenligt skiområde der hedder Les Menuires.
Les Menuires er inddelt i 7 forskellige områder der alle på bedste vis er forbundet. Her finder du masser af skihytter og skiboliger tæt på pisterne. Les Menuires er et af de billigeste i Le Trois Vallees, og selv om det måske ikke har samme charme og skønhed som et typisk fransk skisportssted får du i Les Menuires et super udgangspunkt for hele familien til udforskning af et af de største sammenhængende skiområder i verden.
Les Menuires byder på en masse skihytter, skilejligheder og hoteller der ligger lige ud til pisterne.
Størstedelen af faciliteterne ligger i området La Croisette og Les Bruyeres, og de fleste indkvarteringsmuligheder befinder sig i Reberty og Brelin.

Skiløb i Les Menuires
Les Menuires er beliggende i 1850 meter over havet og byder, med sine 62 pister på skiløb for enhver smag og for alle niveauer. Liftsystemet der består af 45 lifter sørger for at skiløberne kan komme omkring til de forskellige pister der strækker sig over godt 160Km. Skiområdets beliggenhed giver forholdsvis sne-sikkert skiløb.
Les Menuires har direkte adgang til de øvrige skisportssteder i Le Trois Vallees hvilket samtidig giver adgang til de 600Km skiterræn Le Trois Vallees har at byde på. Det er et perfekt område for begyndere i alle aldre.
Les Menuires har et helt særligt tilbud til begyndere på ski. Først og fremmest har Les Menuires en fremragende skiskole. Dernæst et stort gratis område hvor man kan øve sig der hedder Le Preyerand. Her er 6 gratis lifts og ved køb af et særligt adgangsbevis kan man få adgang til 11 lifter der bringer dig rundt i et system af 20 pister der alle er særligt velegnede til begyndere.
De nedre pister i Saint Martin de Belleville repræsenterer de eneste pister i dalen der byder på pister omgivet af træer. Således kan disse pister yde læ i tilfælde af at vejret pludselig skifter, og viser tænder.
De mere øvede skiløbere får også masser af spændende skiløb i Les Menuires. Der er en række pister der fører ned fra Meribel fra den vestlige side af dalen hvor det overvejende er de røde og blå  pister der er særligt egnede til at cruise ned af bjerget på. Eksperterne skal over på den den anden side af dalen og over til bjergtoppene på La Masse i 2.300 meters højde og Cime de Caron i 3.200 meters højde. Her finder man noget af det allerbedste off-piste skiløb og masser af udfordrende skiløb med puddersne som Le Trois Vallees kan byde på.

Snowboard i Les Menuires
Der er masser af fedt snowboard terræn i Le Trois Vallees. Der er hele 4 snowboard parker og 4 pipes at vælge imellem og så er der masser af off piste terræn i Le Trois Vallees.

Afterski i Les Menuires
Les Menuires byder på næsten 30 restauranter, 10 barer og 3 natklubber hvilket giver et alsidigt valg hvad angår "de sorte natpister" og aktiviteterne der følger med dette.

Vinter aktiviteter i Les Menuires
Der er virkelig tænkt på familien i Les Menuires. Der er 2 børne "byer", dagpleje og børnepasningsfaciliteter i mange af hotellerne. Du vil nok også opdage at prisniveauet er ret fornuftigt i butiksarkaderne såvel som resten af skiområdet. Ud over shopping, kan du også fornøje dig med sne-sko, svømning, skøjteløb og vandreture i bjergene.

Fakta om skiområdet

Her får du de kolde fakta om Les Menuires.

Kilometer piste
4
25
25
7
Antal piste
-
-
-
-
Antal lifte
7
15
7

Tip en ven