Lande

Skiferie i Morzine

SkiområdetSkihytterWebcamsBureauer
Turistinformation
Office du Tourisme de Morzine
Place Baraty / B.P. 23
F-74110 Morzine

Tel: +33 (0)4 50 74 72 72

[email protected]
www.morzine.com

Skiløb i Morzine
Morzine er et skiområde i de franske alper der ligger 1000 meter over havets overflade. Det er en smuk skiby lige midt i Portes du Soleil området og kun 1½ times kørsel fra Geneve. Med udgangspunkt i Morzine kan skiløbere enten udforske det område der ligger nærmest Morzine - Les Gets - der byder på 107Km skiområde i 2.020 meters højde. Alternativt kan man tage Morzine - Avoriaz gondolen der byder på masser af udfordrende skiløb i både Frankrig og Schweiz. Her bliver du bragt direkte ind i området Portes Du Soleil der byder på mere end 650Km pister med noget for skiløbere på ethvert niveau.

Skiferie i Morzine
På trods af, at Morzine ikke er et af de højt beliggende skiområder i Portes du Soleil har de mange snekanoner der giver et godt udgangspunkt for begyndere på de mange pister tæt på byen. De mere øvede skiløbere har alle muligheder for at boltre sig i Portes du Soleil. Her kan man løbe på ski i seks forskellige byer og to forskellige lande og man kan køre hele dagen uden at ramme den samme piste to gange samme dag.
Eksperterne kan boltre sig på mere end 20 sorte pister, heriblandt ikke mindst Le Mure der er 300m "frit fald" med pukler så store som folkevognsbusser :-). Le Mure ligger i Avoriaz området på grænsen mellem Schweiz og Frankrig. Når det er sagt, så er der en verden af muligheder i Portes du Soleil hvis du gerne vil løbe off-piste og endelig er der 48Km langrendspister for dem der hellere vil løbe langrend.

Snowboard i Morzine
Kun en enkelt tur med Gondolen fra Morzine bringer dig direte ind i Avoriaz området som er kendt som et af de bedste for snowboardere. Morzine i sig selv byder på en rigtig god base for snowboardere. Hele Portes du Soleil området byder på 7 sneparker, 3 half pipes, 4 boarder cross og mange kilometer free ride.

Afterski i Morzine
Der er et rigtig hyggeligt og livligt Afterski i Morzine. Her er mere end30 restauranter der byder på både det lokale og internationale køkken for alle pengepunge. Derudover er der mange barer og pubber samt nogle enkelte natklubber.

Vinter aktiviteter i Morzine
Til dem der gerne vil noget andet mens alle løber på ski, kan besøgende i Morzine muntre sig med et træningscenter, svømning, sauna og hot-tub, ture på snesko, ture i hestetrukne kaner, skøjteløb, hockey, natski eller en tur i biografen.

Fakta om skiområdet

Her får du de kolde fakta om Morzine.

Kilometer piste
-
-
-
-
Antal piste
-
-
-
-
Antal lifte
3
31
22

Tip en ven